Dorthe Gammelgaard udnævnt til æresmedlem af Silkeborg Idrætsforening af 1917

 

 

Af Finn Mølgaard.

 

Om Dorthe Gammelgaard

 

Dorthe er 78 år, og født den 19. januar 1939, og hun har været medlem af SIF i langt over 40 år. Hun spillede håndbold, og var en fin spiller, som også var samlingspunkt for sit hold, og hun var en stor støtte for de unge. Dorthe spillede til hun blev 63 år.

 

Hun har i omkring 40 år gjort en imponerende indsats for vor håndboldafdeling, hvor hun har ydet en fantastisk og aldrig svigtende indsats. Dorthe siger aldrig nej og hun er altid klar til at yde en indsats for SIF og for håndboldafdelingen.

 

I ungdomsafdelingen var hun en meget afholdt og dygtig træner fra 1979 til og med 2014. Dorthe var så populær, at engang til én af de store afslutningsfester for SIF’s ungdoms håndbold, stillede speakeren Leo Christensen det spørgsmål, hvem alle børnene havde som deres store håndboldidol. Alle regnede med, at det var én af Danmarks store dame eller herrer spillere, men svaret rungede ud i hallen: ”Det er Dorthe Gammelgaard.”

 

Dorthe har også i årene 1996 til og med 1999 og igen 2010 til og med 2014 siddet i håndboldbestyrelsen. I 1979 kom hun i ungdomsudvalget og der er hun stadig en meget væsentlig faktor i SIF håndbold. Desuden har hun gennem mange år været holdleder for både ungdom og for senior.

 

Det var Dorthe, der i 1993 startede SIF håndbold i sydbyen med træning af småpiger på Vestre Skole. Hun har været med helt fra opstarten, da håndboldafdelingen afholdte et af deres store stævner, og hun var ansvarlig for lilleputturneringen.

 

Har SIF et arrangement, en koncert eller spiller fodbold på Mascot Park m.m., så er Dorthe at finde der, for at passe garderoben eller sælge slik, eller hjælpe til på en anden måde.

 

Dorthe er altid i gang for SIF og især for håndbolden, hvor hun gør en meget stor indsats på utallige fronter. Hun var én af initiativtagerne i det udvalg, der år efter år arrangerer Himmelbjergløbet, og hun har her været med i alle de år løbet er blevet afviklet af håndboldafdelingen.

 

Det skal naturligvis også med, at Dorthe er et meget værdsat medlem af SIF’s Veteranklub.

 

Dorthe er en meget fin kammerat, som er meget vellidt i SIF. Hun er altid positiv og har altid en god og venlig måde at være på, og hun er en meget fin repræsentant for Silkeborg Idrætsforening, hvor der nok ikke findes et mere trofast medlem.

 

 

Dorthes lederkarriere

 

I SIF i mere end 42 år

Ungdomstræner og holdleder 1979-1991 og 1993-2014

Håndboldbestyrelsen 1996-1999 og 2010-2014

Ungdomsudvalget 1979-2017

Holdleder damer 2001-2002

Træner damer 2004-2005

 

Dorthes hædersbevisninger

 

1992 - SEG's ungdomslederpris 

1994 - SIF’s sølvnål

2005 - SIF’s 25 års hæderstegn

2005 - Jydsk Håndbold Forbunds sølvnål

2014 - SIF hovedafdelingens jubilæumspokal

 

 

 

SIF vil med disse ord gerne sige et hjertelig tillykke til Dorthe. Du er i SIF’s 100 årige historie nr. 21, der modtager denne SIF’s største hædersbevisning, og du er blot den 2. dame, der modtager den. Tak for en enestående og fantastisk indsats for Silkeborg Idrætsforening. 

 

Venlig hilsen

 

SIF's hovedafdeling

 

Indstillet, anbefalet og enstemmigt godkendt!

 

April 2017

 

 

Finn Mølgaard             Erik Isager               Henrik Thyboe Thomsen             Tonni Hammershøj

   HB medlem            Hovedformand                    Næstformand                          Hovedkasserer

 

 

                      Karsten Dahl                      Poul Hansen                 Leon Raydon

                       HB medlem                         HB medlem                   HB medlem

 

 

 

 


Rolf Petter Holthe overrakte IK Granes hæderstegn til Erik Isager

Af Finn Mølgaard.

 

På receptionen ved SIF’s 100 års jubilæum blev hovedformanden Erik Isager tildelt IK Granes hæderstegn.

 

Rolf Petter Holthe, mangeårig leder i Grane og en stor ven af SIF gennem mange år, overrakte den fornemme hæder til Erik Isager.

 

IK Grane er venskabsklub med Silkeborg Idrætsforening, og det har været et fantastisk venskab, nu gennem ikke mindre end 67 år, og dette er helt unikt, og som nordmændene skriver på deres hjemmeside, et stort stykke idrætshistorie, og det er det også i SIF’s historie.

 

Det hele startede i 1950, og der har siden da været 120 besøg mellem Grane og SIF, enten i Arendal eller i Silkeborg, og der er stadig udvekslinger og et helt fantastisk sammenhold.

 

At de to foreninger har været venskabsklubber gennem så mange år, har sendt tusinder af medlemmer fra de to foreninger over Skagerak på minderige ture med store og gode oplevelser, og det har givet rigtig mange dejlige venskaber, også mange for livet.

 

Rolf Petter Holthe har været leder i Grane i mange år, og gennem omkring 50 år, en meget stor ven af SIF. Vi har mange venner deroppe i Arendal, men de sidste 40 år har Petter stået i spidsen på norsk side, for venskabet og sammenholdet blandt vore to foreninger, og han har gjort et kæmpejob for det, men mange andre i Grane har gjort rigtig meget for dette samarbejde og venskab, så det trives i allerbedste velgående.

                                                                      

Rolf Petter overrakte IK. Granes hederstegn til Erik Isager, og han omtalte Eriks store indsats for dette venskab og samarbejde.

 

Erik har været med i mange år i og omkring samarbejdet, og han har altid gået varmt ind for det og været en stor fortaler for venskabet og samarbejdet. Han har været en meget væsentlig faktor, og altid bakket det op, og hans indsats har været stor, og til meget stor gavn for både Grane og SIF.

 

Rolf Petter omtalte også Eriks store arbejde for Silkeborg Idrætsforening gennem de mange år; 45 år er det efterhånden blevet til, og heraf de næsten 40 år i spidsen for SIF som Hovedformand.

 

IK Grane blev stiftet i februar 1902, så det er en gammel forening på 115 år, der kun én gang tidligere har tildelt et hederstegn til en person, der ikke er nordmand. Den første gang var det ligeledes en SIF’er, der modtog hæderen nemlig Finn Mølgaard, der fik tildelt hederstegnet ved Granes 100 års jubilæumsfest i Arendal i 2002.

 

I øvrigt kan vi til historien tilføje, at Rolf Petter Holthe, er den eneste ikke dansker, der har modtaget SIF’s 25 års hædersnål, hvilken blev overrakt til Rolf Petter i august 2016 i Søholthuset, hvor Grane besøgte SIF.

 

Rolf Petter Holthe overrakte det fornemme hæderstegn til Erik Isager, og han takkede for Eriks store indsats gennem mange år, og han hilste og sagde tillykke fra hele IK Grane med den meget fortjente hæder.

 

 

 

 

 


AF HJERTET TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN VED VORES 100 ÅRS JUBILÆUMS RECEPTION :-)

Lagt på af Leon Raydon


Video - Søholthuset proppet med god stemning

Lagt på af Andy Gren

Se videoen og få indtryk af det store fremmøde ved jubilæumsreceptionen

Tryk på linket nedenfor og se videoen

http://www.silkeborgif.com/nyheder/seneste-nyheder/2017/04/27/tv-soeholthuset-var-proppet-med-god-stemning/


Billeder fra jubilæumsreceptionen

Lagt på af Andy Gren

Se billederne fra jubilæumsreceptionen

Tryk på linket nedenfor og se

http://www.silkeborgif.com/nyheder/seneste-nyheder/2017/04/28/billeder-fra-jubilaeumsreceptionen/


Fornem hæder uddelt ved jubilæumsreceptionen

Lagt på af Andy Gren

Fornem hæder uddelt ved SIF's jubilæumsreception

Hovedformand i Silkeborg Idrætsforeningen, Erik Isager, modtog Drewsen prisen, og direktør i Silkeborg IF Invest A/S blev udnævnt som det 22. æresmedlem i idrætsforeningens 100-årige historie.

Omkring 600 mennesker var onsdag med til at fejre Silkeborg Idrætsforenings 100 års fødselsdag. Idrætsforeningen havde inviteret til reception i klubuset på Søholt, og der kom mennesker fra nær og fjern for at ønske tillykke med fødselsdagen.

I forbindelse med den officielle del af programmet med taler fra bl.a. hovedformand Erik Isager og borgmester Steen Vindum blev der uddelt fornem hæder til to SIF-ledere.

Borgmester Steen Vindum uddelte på vegne af Silkeborg Kommune Drewsen Prisen til hovedformand Erik Isager. Prisen tildeles SIF's hovedformand for en markant indsats for byen gennem næsten 40 år som hovedformand. Det er anden gang, Silkeborg Kommune uddeler prisen, som kun gives ved særlige lejligheder. Første modtager var Niels Thorslund, nu tidligere formand for Erhverv Silkeborg og områdedirektør i Nordea. Selve prisen er en minaturestatuette i bronze af byens grundlægger, Michael Drewsen.

Erik Isager uddelte også selv fornem hæder. Silkeborg IF Invest A/S' direktør Kent Madsen blev udnævnt til æresmedlem af idrætsforeningen og modtog en guldnål - SIF's logo i guld - som bevis. Kent Madsen har i næsten 30 år været involveret i den professionelle del af fodbolden i Silkeborg IF og siden 2002 som først bestyrelsesformand, siden direktør.

- Kent, uden dig havde hverken SIF eller Silkeborg været dér, hvor vi er i dag. Derfor skal du være æresmedlem i Silkeborg Idrætsforening, og vi i idrætsforeningen vil gerne sige hjerteligt tillykke, lød det bl.a. fra Erik Isager.

Erik Isager, hovedformand i Silkeborg Idrætsforeningen, modtager Drewsen Prisen af borgmester Steen Vindum.

 


DBU-formand lover A-landskamp på JYSK park

Lagt på af Andy Gren

 

 

DBU-formand lover A-landskamp på JYSK park

DBU-formand Jesper Møller havde en flot gave med til Silkeborg IF's 100 års fødselsdagsreception: Silkeborg og JYSK park får en A-landskamp, lovede han.

Jubilæumsåret i Silkeborg IF udløser en A-landskamp på JYSK park. Det fremgik af DBU-formand Jesper Møllers tale ved SIF's jubilæumsreception onsdag. 

- Silkeborg er nummer et på listen, når A-landsholdet næste gang lægger en kamp i provinsen, lød det således fra talerstolen i Søholthuset, da DBU-formanden havde ordet.

Jesper Møller var ikke kun taget til Silkeborg for at lykønske SIF med 100 års fødselsdagen. Han benyttede også lejligheden til mødes med borgmester Steen Vindum, og her blev skitsen til en aftale mellem kommunen og DBU tegnet. Endnu er intet underskrevet, men med DBU-formandens udmelding onsdag kan silkeborgenserne godt glæde sig til at se A-landsholdet optræde på JYSK park.

 


SIF-jubilæum fejret med kuntværk

Lagt på af Andy Gren

 

IF-jubilæum fejret med kuntværk
Kunstneren Lise Thinggaard Larsen, brand-ART, afslørede ved idrætsforningens 100 års jubilæumsreception onsdag stort kunstværk om klubbens historie.

Hvordan foreviger man 100 års idrætshistorie i et kunstværk. Den opgave fik kunstneren Lise Thinggaard Larsen af Silkeborg Idrætsforening i forbindelse med klubbens jubilæum, og ved onsdagens reception i anledning af den runde fødselsdag afslørede kunstneren værket for de omkring 600 mennesker, der var mødt op til receptionen i Søholthuset.

Kunstværket er bygget som en collage med historiske nedslag fra årene, der er gået, og baggrunden er fyldt med de mennesker, der har formet foreningen. Røde ovaler markerer klubbens farve, og nederst finder man silhuetter af idrætsudøvere repræsenterende de 11 forskellige idrætsgrene, der gennem årene har været dyrket under fællesparaplyen Silkeborg Idrætsforening.

Lise Thinggaard Larsen forklarede ved sin præsentation værkets opbygning:

- I forgrunden ser man de i alt 11 idrætsgrene, der har været i SIF gennem tiderne og helt til højre en lysmast fra det nye stadion. De i alt 12 symboler ligger som perler på en kronologisk tidslinje, og de er alle forbundet som én stor, samlet organisme, der balancerer omkring en midterakse, således at der er skabt balance i motivet. Under hvert symbol finder man et årstal og ser, at klubben blev stiftet omkring atletik, fodbold og cricket i 1917. Sidenhen kom følgende idrætsgrene til: Håndbold (1941), bueskydning (1972), badminton (1984), minigolf (2000), cykling (2001), amerikansk fodbold og sportsdans (2006), klatring i (2015) og i 2017 indvies det nye stadion med den flotte lysmast, der stræber opad som et symbol på fremtiden.

- I mellemgrunden står logoet med den klare, blå farve i kontrast til alt andet i billedet. Men logoet er på samme tid integreret i det røde felt, som danner en mellemgrund. Det røde felt kan ses som en hvirvel, der udtrykker bevægelse og dynamik. Men det kan også opfattes som en bane, der symboliserer en tidslinje eller en cykel/løbebane, der fortsætter ud i fremtiden. Eller måske er det røde felt en amerikansk fodbold eller et slag med et bat, en ketcher, en golfkølle?

- Baggrunden består af en collage af nogle af alle de ting, jeg har fundet i Finn Mølgaards arkiver. Der er historiske dokumenter og protokoller, afbildninger af milepæle i klubbens historie og billeder af ikoniske vartegn.

Men frem for alt er der billeder af rigtig mange fantastiske mennesker, der tilsammen udgør Silkeborg Idrætsforening. For hvis der ikke var amatører, så var der heller ingen professionelle. Hvis der ikke var trænere, heller ingen udøvere. Ingen frivillige, ingen forening. Ingen tilskuere, ingen faciliteter. Og omvendt…

Jeg ville gerne have haft hver og en af disse SIF'ere med, men det er af gode grunde ikke muligt.

Hensigten med mit jubilæumsportræt har ikke været at fremhæve nogle personer eller begivenheder frem for andre, men derimod at skabe et fragmenteret og alligevel samlet billede af en meget bred og stolt 100 årig fødselar, fortalte Lise Thinggaard Larsen.

Værket bliver hænget op på JYSK park på et endnu ikke defineret sted på byens nye stadion.

 

 

 


En pose nostalgi i jubilæumsgave

 

 

En pose nostalgi i jubilæumsgave
På SIF's jubilæumsdag i onsdags kom vore gode naboer fra AGF med en pose programmer samlet op fra nogle af fortidens kampe mellem silkeborgensere og aarhusianere. Tag en tur med ned ad mindernes allé.

En lyshåret - nærmest afbleget - Jesper Thygesen er på forsiden af kampprogrammet søndag 29. august 1998. 17. oktober 1993 er det Morten Bruun, der pryder forsiden, den 31. oktober 1997 er det Henrik Risom og den 31. august 1994 er det tilskuerne på den uoverdækkede langside med ståpladser, der i dag hedder Dansand Tribunen.

En flok kampprogrammer fra opgør mellem SIF og AGF gennem årene havnede i Silkeborg på 100 års fødselsdagen i onsdags, afsendt af den betænksomme klubsekretær i AGF gennem en menneskealder, Ole Hall, der havde været ved at rydde op i arkiverne.

Programmerne fortæller en charmerende historie om fortidens opgør mellem de to klubber - opgør der i Silkeborg altid er blevet opfattet som nogle af de store kampe i løbet af sæsonen.

Kampen fra august 1994, hvor en flok nybagte danske mestre tog imod AGF, endte 0-0 for øjnene af 4800 tilskuere. For SIF blev det sæsonens femte kamp - og femte uafgjorte, mens AGF efter en sand åreladning i sommerpausen (væk var Kent Nielsen, Jan Halvor Halvorsen, Claus Thomsen, Bo Harder og Torben Christensen) havde fået en svær start på sæsonen med blot to point inden opgøret i Silkeborg.

Den nyere historie er også repræsenteret i bunken af programmer. 12. april 2013 var Jeppe Illum blikfang på program-forsiden til en AGF-kamp, som SIF endte med at vinde 3-1 (på to mål af Marvin Pourié og et af Martin Svensson). Trods sejren denne april-eftermiddag kunne det ikke hindre SIF's nedrykning. 4100 tilskuere overværede kampen.

Program-gaven fra AGF rummer litteratur fra disse kampe:

13. juni 1993: SIF-AGF 0-0. 5.528 tilskuere.
17. oktober 1993: SIF-AGF 0-0. 5.693 tilskuere.
31. august 1994: SIF-AGF 0-0. 4.386 tilskuere.
4. april. 1996: SIF-AGF 2-1 (Mål: Arunas Suika og Jesper Thygesen). 7.609 tilskuere.
31. oktober 1997: SIF-AGF 0-2. 7.200 tilskuere.
11. juni 1997: SIF-AGF 4-3 (Mål: Johnny Hansen (2), Heine Fernandez, Jesper Thygesen). 8.036 tilskuere.
5. maj 1999: SIF-AGF 2-0 (Mål: Peter Lassen og Henrik "Tømrer" Pedersen). 4.295 tilskuere.
29. august 1999: SIF-AGF 2-0 (Mål: Peter Lassen, Henrik "Tømrer" Pedersen). 4.797 tilskuere.
28. november 1999: SIF-AGF 4-1 (Mål: Peter Lassen (3), Lars Brøgger). 5.380 tilskuere.
1. september 2012: SIF-AGF 0-4. 4.006 tilskuere.
12. april 2013: SIF-AGF 3-1 (Mål: Marvin Pourié 2, Martin Svensson). 4.111 tilskuere.

De to traditionsklubber tager endnu en tørn mandag på Mascot Park. Kampstart kl. 19.00 og Happy Hour i teltet bag Jyske Finans Tribunen fra kl. 17.30.

 

 


LÆS HISTORIEN, SOM TIFOEN FORTALTE

 

 

 

 

 

 
Det var et imponerende syn, der mødte spillerne, da de gik på banen fredag aften på Mascot Park. Stolthedens og SIFosis' kæmpe tifo foldede sig ud over hele Jyske Finans Tribunen. Men hvad var det for en historie, tifoen fortalte. Læs den her.
 

Flot så det ud, da 700 arbejdstimer blev forløst fredag aften med udfoldelsen af Stolthedens og SIFosis' tifo i hele Jyske Finans Tribunens længde. Men nåede du egentlig at få det hele med, inden tifoen blev foldet sammen igen, og kampen blev fløjtet igang? Nej vel.

 

Derfor skal du have historien om den historie, som tifoen fortæller. Det drejer sig naturligvis om en hyldest til Silkeborg Idrætsforenings 100 årige historier, og Stoltheden og Stoltheden Ungdom, der har stået bag det praktiske arbejde med tifoen, mens SIFosis har lavet fundraising,. har sat fokus på otte begivenheder, som har været vigtige i klubbens 100-årige historie.

 

Tifoen bestod af otte billeder - et for hver markant begivenhed, og det første billede illustrerer naturligvis stiftelsen af Silkeborg Idrætsforening af 1917 den 26. marts. Billedet forestiller Højskolehjemmet på Skoletorvet, hvor det stiftende møde blev afholdt.

 

Læs hele historien om Silkeborg Idrætsforenings skabelse her.

 

Højskolehjemmet lå i den bygning, der i dag huser Galerie Moderne Silkeborg i de to nederste etager.

 

Det næste billede er et portræt af A. Dollerup Nielsen, formand gennem 19 år og omdrejningspunktet, der holdt idrætsforeningen oven vande i de første 25 svære år, hvor Silkeborg langt fra var etableret som en by med interesse for idræt. Dollerup Nielsen lod sig vælge som formand i 1925 efter nogle år som kasserer, og han døde i 1944, 59 år gammel, og stadig med formandskasketten på.

 

Også stadionhuset - den scweizisk inspirerede træbygning i det nordøstlige hjørne af Mascot Park - var med på tifoen. Den blev bygget i 1943 som den første bygning omkring stadionbanen anlagt i 1926, og den er siden blevet et ikon for Silkeborg Stadion.

 

Videre i tifoens historiefortælling var Søholthuset afbilledet, SIF's klubhus siden udflytningen til Søholt i slutningen af 60'erne. Første spadestik til Søholthuset blev taget i 1967.

 

Indførelsen af betalt fodbold i SIF i starten af 80'erne var illustreret med to af de vigtige skikkelser i den proces, Orla Madsen, pengemanden og visionsmageren, samt Poul Erik Wils Jensen, den hårdtarbejdende forretningsfører, der greb boldene, når de var smidt op i luften.

 

Oprykningen til 1. division i 1987 var også en af de skelsættende begivenheder i SIF's historie. Det var på tifoen illustreret med et foto af den teknisk dygtige Ingvar Johansen, der tog hele turen med fra danmarksserie til 1. division - og indstillede karrieren en sæson for tidligt, nemlig i 1993, året før klubbens største triumf nogensinde: Danmarksmesterskabet i 1994, der på tifoen var illustreret med et foto af Morten Bruun og Peter Kjær i festrus efter triumfen. Det sidste billede i rækken på tifoen var af af Henrik Tømrer Pedersen, der jubler over pokaltriumfen i 2001.

 

Du kan stadig nå at være med til fejringen af 100 års fødselsdagen. På onsdag mellem kl. 14.00 og 18.00 er der 100 års jubilæumsreception i Søholthuset, hvor alle er velkomne.

 

En stor tak for den imponerende SIFosis.

 

Hovedbestyrelsen i Silkeborg IF

 

 


 

Sider: 1 2
   

 

Her loades formularen

myFC.dk Klub CMS

 

 

 

Vent mens kalenderen initieres ...