Glædelig jul og godt nytår

 

Kære alle frivillige ledere i Silkeborg Idrætsforening

2020 har været et år med rigtig mange udfordringer grundet Corona pandemien. Vi har skulle forholde os til anbefalinger og restriktioner, som oven i købet forandrede sig fra uge til uge og fra dag til dag.

I en forening som vores, er vi dybt afhængige af jer som frivillige ledere. Det er jer der har stået helt ude i fronten og skulle modtage det enkelte medlem, og helt sikkert også har skulle stå på mål for mange spørgsmål og megen undren.

I har skulle værne om vore værdier OVERSKUD – VILJE – FORMAT.

Jeg har personligt ikke på noget tidspunkt hørt om klager eller utilfredshed over den måde I har håndteret situationen på. Tværtimod, har jeg oplevet en dyb professionel tilgang til håndteringen, også i de tilfælde hvor en eller flere af vore medlemmer har været ramt af smitten.

Ofte vil en sådan usikkerhed og de mange forandringer påvirke medlemmernes loyalitet og lysten til at fortsætte deres medlemskab. Også her hører jeg om den modsatte effekt. I stort set alle 9 foreninger meldes der om status quo, og oven i købet i flere foreninger om tilgang. Her er jeg overbevist om at jeres gode og engagerede arbejde har en afgørende betydning.

Derfor vil jeg med denne hilsen, sige jer alle en kæmpe tak for jeres indsats i 2020, og så må vi sammen håbe på, at vi på et snarligt tidspunkt i 2021, kan komme tilbage til en mere normal hverdag.

I og jeres familier ønskes en rigtig glædelig jul, og et godt og lykkebringende nytår.

Mange hilsner

Poul Hansen

Hovedformand

SIF Nyhedsbrev
Få nyheder fra SIF om lige præcis det, du helst vil læse om.