Gå-fodbold

En super aktivitet for alle os, der har sat støvlerne på hylden
eller aldrig har fundet dem frem!

SIF Oldboys byder velkommen til ”Gå Fodbold”. En sport der har sit hjemsted i England og Spanien, hvor rigtig mange gerne vil fortsætte kammeratskabet med fodbold og den hyggelige 3. halvleg. Den glæde har vi også her i Silkeborg, så nu kan du spille fodbold – igen! Det lyder måske kedeligt, men vi lover at du bliver glædelig overrasket. Det minder mere om rigtig fodbold, end det lyder til.

I Silkeborg IF Oldboys byder vi dig velkommen til at komme forbi. Få en snak, og prøv!

Om spillerne:

  • Alle kan være med – også selvom du aldrig har spillet fodbold
  • Herre, + 60 år (vores ældste spiller er 81 år!)
  • Skavanker: Mange af os har jo nået en alder hvor der følger ”skavanker” med. Vi har en der mangler lidt lunge, en med stærk astma, en hjerteopereret, to med kol, en der følger et prostata cancer forløb – kunstige knæ, hofter m.m. Men alle kan være med, yde det man kan og får glæde og gavn af det.

Om træningen:

  • Sted: Ansvej 104
  • Mødes på Søholt – ved kunststofbanen/omklædningsbygningen
  • Torsdag fra Kl. 10.00 – 11.00 – (efter træning og bad er der 3. halvleg Kaffe/Vand eller Øl i ”Søholthuset” – vores klubhus)

Om spilletøjet:

  • Ingen krav, men idrætstøj/Jogging tøj.
  • Fodtøj: Fodboldstøvler (eller et par løbesko, golfsko, indtil du ved om det er noget for dig)

Kontaktpersoner:

 

Mød Erik og hør hans gode historie på TV2 Østjylland:

Erik spiller fodbold uden at løbe: Nu trapper han ned på pillerne”

www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/erik-spiller-fodbold-uden-loebe-nu-trapper-han-ned-paa-pillerne

 

 

Kort om gå-fodbold

Man må ikke løbe, spille bolden over hovedhøjde eller tackle igennem. Vi spiller på Kunstgræs året rundt.

  • Vi spiller på små mål og tilpasser banestørrelsen efter antallet af spillere på banen.
  • Det er en skånsom spilleform, og man kan sagtens være med, selvom man har fysiske skavanker.
  • Velegnet til os med lidt for mange kilo og måske motionsuvante. Man går ca. 3 km på en times træning!
  • Et sjovt spil, hvor det ikke er tilladt at løbe, skubbe, tackle og heade – derved minimeres risikoen for skader.
  • Selvom man ikke løber, så får man pulsen højt op. Når spillet er i gang, så glemmer man, at det er hårdt. Men det er altid sjovt!

 

Læs mere om Silkeborg IF Oldboys Her.

SIF Nyhedsbrev
Få nyheder fra SIF om lige præcis det, du helst vil læse om.