Cykelløb

Er træningen iorden – så er det med at komme til cykelløb : PØJ PØJ 🙂

Husk Silkeborg IF Cykling klubkontingent aller først: klik her

Omkring Licens og Chip læs mere her. Læs også samme sted omkring klippekort.

Tilmelding til cykelløb: klik her.

Resultater: Findes på Cykling Danmarks hjemmeside, se her.

Løbsberetninger fra SIF´ryttere kan ses via facebook – se forsiden af vores egen cykle hjemmeside.

Gearing

Til alle nye forældre i SIF Cykling – Korrekt Gearing på cyklen.
 Dette er nødvendigt først og fremmes for at beskytte børnenes knæ for overbelastninger, og fordi det er en DCU regel, som sikre alle køre med samme gearing.
Spørg din træner. Det kan laves hos en cykelhandler, og kan sikkert også købes “løst”. Herefter kan det være en god ide at kontakte vores Tekniske Rådgiver Omar Hillers på tlf 2030 6691 og aftale nærmere.
Omar vil også kunne hjælpe med korrekt indstilling/tilpasning af cyklen.
Alle U 11 som fylder 9 og 10 år i kalenderåret = 39 Foran og 14 Bagpå.
Alle U13 som fylder 11 og 12 år i kalenderåret = 39 Foran og 14 Bagpå
Alle U15 som fylder 13 og 14 år i kalenderåret = 42 Foran og 14 Bagpå
Alle U17 som fylder 15 og 16 år i kalenderåret = 46 Foran og 14 Bagpå

Cykelløb

I løbssæsonen er der løb hver weekend ét eller andet sted i Jylland eller på Fyn.

Løbene køres som regel på en rundstrækning (på landet eller i industriområde) hvor rytterne passere målområdet flere gange.

Tilmelding – tilmeldingen til de enkelte løb skal forgår igennem cykling Danmarks fælles tilmeldingssystem på hjemmesiden her.

Her skal du tilmelde dig og betale “startgebyr” for løbet. Du skal være opmærksom på, at betaling forgår med Dankort så måske skal du lige have din mor eller far til, at hjælpe dig 😉

Startgebyret er ved forhåndstilmelding ca. 35 kr eller 60 kr afhængig af hvad klasse man kører i. Er man ikke forhåndstilmeldt, er det som regel muligt at eftertilmelde sig på dagen der hvor løbet afholdes. Det koster dog dobbelt startgebyr og er kun muligt, hvis der er plads i feltet.

Kørsel til løb – Rytterne (forældrene) står selv for transport til og fra løb, men forældre plejer selv, at være gode til at koordinere fælleskørsel. Spørg evt. træner om der er mulighed for samkørsel hvis du har brug for det

Opdeling og løbslængde – til løb er man opdelt i aldersklasser. Hver aldersklasse starter for sig (hvis der er ryttere nok tilmeldt ellers slås de sammen med andre klasser).

Længden på løbene i de enkelte klasser er fastsat af den arrangerende klub, men Cykel Union (DCU) har nogle maksimum distancer som rytterne må køre alt efter alder.

Klasserne og maksimum løbslængde kan du se herunder:

Børne- og ungdomsklasser Alder Max. distance
U11 / Yngste piger / Yngste drenge 9-10 år 15 km
U13 / Mellemste piger / Mellemste drenge 11-12 år 25 km
U15 / Ældste drenge 13-14 år 45 km
U16 / Ældste piger 13-15 år 45 km
U17 / Ungdom drenge 15-16 år 80 km

 

Efter B&U klasserne rykker man op i Junior og senere i Senior. Her er man opdelt i A, B, C og D klasser alt efter antal point man har kørt sig til.

Gearing – Dansk Cykel Union (DCU) stiller krav til gearingen på cyklen alt efter rytterens alder.
Gearingen kontrolleres ved, at tjekke hvor langt cyklen kan køre på en pedalomdrejning i højeste (tungeste / sværeste) gear.

Du kan herunder se de forskellige klasser samt krav til gearing.

Børne- og ungdomsklasser Pedal- omdrejning Anbefalet antal tænder på største klinge for Antal tænder på mindste klinge bag
U11 / Yngste drenge og piger 5,89 39 14
U13 / Mellemste drenge og piger 5,89 39 14
U15 / Ældste drenge
U16P / Ældste Piger
6,35 42 14
Ungdom drenge 7,01 46 14

Os trænere vil anbefale at u11 og u13 ryttere ikke kører med pedalarme der er længere end 170mm.

Er du i tvivl om gearingen så spørg endelig. Det kan godt være list svært, at finde rundt i 🙂

Indskrivning og opvarmning – før man kører til start, er der to ting der er meget vigtige: Indskrivning og opvarmning.

Indskrivningen foregår som regel i umiddelbar nærhed af startområdet. Her skal rytteren (og ikke forældrene:-) skrive sin “autograf” ud for sit navn på listen over tilmeldte ryttere for sin klasse.

Opvarmning umiddelbart før starten er vigtig for, at musklerne er klar til den hårde belastning de udsættes for lige fra starten af løbet. Nogen “koldstarter”, men det er absolut ikke godt, og falder ikke altid heldigt ud (man bliver sat fra start). Opvarmningen må IKKE forgå på løbsruten, men der plejer også, at være god mulighed for, at opvarme lige i nærheden af startområdet.

Der vil som regel være en træner tilstede ved alle løb, men det er rytterens (forældrenes) eget ansvar, at komme til start og være klar. Trænerne vil selvfølgelig hjælpe i det omfang det er muligt.

Efter løbet – din placering i løbet afgøres af den tid du har kørt løbet på. Tiden måles vha. den chip du fik sammen med din licens (og som du har monteret på forgaflen af din cykel). Er der tvivl om din placeringen i løbet er der også målfoto til at afgøre placeringen.

Efter løbet bliver der hængt resultatlister op hvor rytternes placering offentliggøres. Herefter er der præmieoverrækkelse. I cykelsport er det sådan, at de ryttere der kommer i mål som den første tredjedel af alle de startende ryttere får point og en præmie. Dvs. at det ikke kun er nummer 1, 2 og 3 der hædres. Er der f.eks. 30 ryttere til start i et felt, så vil de første 10 ryttere altså få point og præmie.

Til alle cykelløb vil der være flere “kommissærer” tilstede. Kommissærerne kommer fra DCU og er løbets “dommere”. De kontrollerer, at alt går efter reglerne og de afgør evt. uklarheder.

Til løb skal du huske – når du skal til cykelløb skal du altid huske følgende:

  • Cykel med påmonteret chip
  • Klubtøj
  • Rygnummer
  • Hjelm
  • Sko
  • Drikkedunk

Du kan finde flere informationer omkring regler og lignende i DCU’s “Blå Bog” som findes på DCU’s hjemmeside under “love og regler”.

Vi opfordre forældre til, at tage med ud til løb hvis det er muligt. Det plejer, at være hyggeligt og så er der jo altid mulighed for en forfriskning i form af te, kaffe, sodavand, sandwich, kage og måske en grillpølse 🙂

SIF Nyhedsbrev
Få nyheder fra SIF om lige præcis det, du helst vil læse om.