Buetyper

Der findes fire typer af buer: recurvebuer, compoundbuer, barbuer og langbuer.

Barbuen:

Barbuen er en recurvebue uden sigtemidler, balancevægte osv. Buen er normalt blødere og mere “behagelig” for skytten end langbuerne. Buerne er hurtigere end langbuerne grundet deres udformning. Der skydes med carbon eller alupile. Som ved langbuen skydes der instinktivt.

Recurvebuer:

er den buetype vi har flest af i Silkeborg If bueskydning. De er en form for videreudvikling af langbuen og er mere avancerede, dog ikke så avancerede som compoundbuer. Til recurvebuer findes der sigte, stabilisator, plunger (også kaldet burger) og sideben. Buen til venstre har sigte, stabilisator og plunger.

Sigtet hjælper skytten til at placere pilen så tæt på midten af ansigtet som muligt, og uden dette ville buen heller ikke være en recurve-, men derimod en barbue.

Stabilisatoren hjælper til med at holde armen stille, men man skal kunne stå rimelig roligt i forvejen og holde løst i buen, ellers hjælper den ikke noget, så er den bare en ekstra byrde, der gør buen tungere.

Plungeren vil, når den er indstillet, fjerne den “fiskehale-effekt”, der ellers kommer, når en pil bliver skudt af. Navnet kommer af , at pilen bølger fra side til side, som en fiskehale.

Sidebenene er en udbyggelse af stabilisatoren og har til formål yderligere at stabilisere skydningen.

Langbuen

er den simpleste buetype af alle. På engelsk kaldes den sommetider for ”stickbow” eller ”stick and string” – altså en pind og en streng. Nutidens langbuer er dog som oftest lidt mere avancerede end som så.

Der findes i princippet to forskellige typer langbuer, såkaldt ELB og AFB. ELB står for English Longbow (engelsk langbue) og AFB står for American Flatbow (amerikansk fladbue). Engelsk langbue er mere rund i tværsnittet og er ofte lavet af ét stykke træ. Desuden er der ikke skåret nogen pilehylde, så pilen ligger på hånden. Amerikansk fladbue er lamineret af flere lag forskelligt træ og glasfiber og der er som oftest skåret en pilehylde som pilen ligger på.

Både AFB og ELB hører under langbueklassen, men som kuriosium kan nævnes, at i England anerkendes AFB ikke som værende en langbue. Stiller man op til stævner i langbueklassen, skal man anvende træpile og pilene skal være forsynet med naturfjer som faner. Det er dog også muligt at skyde langbue med pile af moderne materialer (aluminium, kulfiber eller kombination heraf) – men i så fald må man skyde i barbue klassen. Barbue klassen forklares nærmere under ”Recurvebue”.

Langbue skydes uden nogen form for sigtemidler, men der er i princippet to måde man kan ”sigte” på: Enten sigter man med pilespidsen eller man skyder instinktivt. At skyde instinktivt betyder at man fokuserer på det man skal ramme, i princippet på samme måde som når man kaster til måls med f.eks. sten eller kniv.

Pilehastighederne med langbue ligger normalt på mellem 40-60 m/s (130 – 195 fps dvs. fod/sekund) afhængig af trækvægt, buens design, pilevægt osv. Langbue kan skyde pilene op til ca. 200-300 m. Man må dog aldrig teste dette, uanset buetype, da ingen baner i Danmark er godkendt til det og man ved aldrig hvor pilen flyver hen!!

Compoundbue.

er den teknisk set mest avancerede buetype. Buetypen er karakteriseret ved at være en ret kort bue – normalt mellem 29-45” lang – og ved at være forsynet med streng, kabler og hjul (cams) som kablerne kører omkring. Hjulene er monteret excentriske og kan være både runde og mere eller mindre elliptiske i form. Formålet med systemet er, at buen bliver lettere at holde ved fuldt træk, idét man da kun holder 50-20% af buens maximale trækvægt. Desuden bevirker systemet at buen skyder pilene med relativt høje hastigheder. Det at buen bliver lettere at holde ved fuldt træk benævnes ”let-off”. Ved en bue med 80% let-off, holder man således kun 20% af buens maksimale trækvægt. Man kan få compoundbuer med helt op til 99% let-off. Dette er dog ikke en fordel til konkurrence skydning, idét buen blive urolig at sigte med, dels fordi man holder hele buens vægt i strakt arm og fordi man mangler det modhold man får, ved at have en større trækvægt ved fuldt træk.

Udover at buen i sig selv er ganske teknisk avanceret, tillades der stort set alle former for avanceret tilbehør til buen – sålænge det ikke er elektronisk. Der anvendes ofte pilehylder, der ”falder ned” i skudøjeblikket, det er tilladt at bruge sigte med forstørrende linse, mekanisk release, stabilisatorer, 2-punkts sigte mm. Det mekaniske release betyder at man ikke holder på buestrengen med fingrene og at man har en form for mekanisk aftrækkersystem.

De forskellige ting der gør buetypen relativt avanceret gør også at det er relativt let at opnå høj præcision med buen. Pga. fordelen med let-off skydes der ofte med buer med højere trækvægt end med f.eks. recurvebuer. Compoundbuen er også den mest anvendte bue til jagt pga. dens effektivitet og da dens lille størrelse gør det lettere at færdes med den i vanskeligt terræn. Nogle vælger dog at skyde med buen uden en del af de avancerede hjælpemidler som forstørrende sigte og mekanisk release – og kan selv da opnå ganske høj præcision.

Buens midtersektion er oftest lavet i aluminium og buebenene af massivt glasfiberkomposit.

Pilehastigheden for denne buetype ligger oftest på mellem 280 fps og op til ca. 370 fps (85 – 113 m/s eller 307 – 406 km/t). Måles efter IBO standarden: 70#, 350 grains pil og 30” træklængde. Compoundbue kan skyde pilene op til ca. 500-600 m (verdensrekord 1800 m). Man må dog aldrig teste dette, uanset buetype, da ingen baner i Danmark er godkendt til det og man ved aldrig hvor pilen flyver hen!! Det er meget vigtigt at have respekt for hvor kraftig en compoundbue (eller hvilken som helst bue) egentligt er!

SIF Nyhedsbrev
Få nyheder fra SIF om lige præcis det, du helst vil læse om.